Skattesystemet i Frankrig
Du kender det danske skattesystem og en sammenligning mellem dette og det franske er derfor relevant. For hvordan er skattesystemet i Frankrig?
Du bliver anset som bosiddende i Frankrig, hvis du har din primære bolig i Frankrig, udfører dit primære arbejde som lønmodtager eller selvstændig i Frankrig, eller har midtpunktet for dine økonomiske interesser i Frankrig.
Værd at vide om udstationering
Mere om skattesystemet i Frankrig
Som bosat bliver du beskattet af din globale indkomst og formue. Indkomstskatten er op til 45%. De 45 % nås ved en indkomst på 152.109 euro. Indkomsten opgøres for den samlede husstand og dermed ikke på den enkelte person. Herefter beregnes skatten efter en særlig formula, der begunstiger husstande med mange personer.
Frankrig har indført en særskat på høje indkomster. Denne udgør 3 % af indkomster over 250.000 euro og 4 % af indkomster over 500.000 euro.
Derudover skal du som bosiddende i Frankrig betale formueskat på 0,5 – 1,25 % af nettoformuer, der overstiger 800.000 euro. De 1,25 % i formueskattesats nås ved en nettoformue på 10.000.000 euro. I Danmark har vi som bekendt ikke en generel formueskat. Her vil der således ofte ligge en merskat i forhold til dansk beskatning.
Særlige regler for indkomst- og formueskatter gælder de første 5 år af opholdet i Frankrig.
Ikke-bosiddende skattepligtige i Frankrig, skal betale franske indkomst- og formueskatter med de samme satser som for bosiddende (se ovenfor).
Kontakt os på info@inwema.dk, hvis du har brug for hjælp.
Læs også: Sådan afgøres din situation som lønmodtager i Frankrig